Teksterne i denne bog er skrevet af en narkoman. Thomas De Quincey vandrede hele livet i et opiumfremkaldt tågeland mellem drøm og virkelighed. Hvor tid og sted ikke fandtes, hvor diabolske uhyrer huserede, og groteske ansigter trængte sig ind på ham, hvor krige og storme rasede uophørligt, hvor alt var usammenhængende, forvrænget, skrækindjagende og undertiden smukt – og hvor opiumdråberne som regel var de eneste sikre trædesten.
I teksterne skildrer De Quincey disse rejser til de mørkeste lag af sindet. Og dermed får vi også en storslået beretning om en mand på vej til sig selv og verden – om en mand, der i sin stræben efter lys aldrig ophørte med, som han sagde, at male på mørket.
Det er nogle af verdenslitteraturens forunderligste og mest originale prosaværker, der hermed har fået stemme på dansk. Af de tre tekster har k